Kristeligt Dagblad skrev 20. januar 2014:
Sangen sætter ord på Danmark
Interview af Jørgen Steens
Sallingsundbroen tegner sig som en lineal på stolper ude i horisonten og forbinder limfjordsøen Mors med Salling. Det er meget om at gøre for Anette Kjær, at billedet af hende og Erling Lindgren bliver taget med broen som baggrund. Den er også motiv for omslaget til deres nye cd, og der er, som Anette Kjær forklarer, stor symbolik i broen, når det gælder fællessangen, der her er i spil.
Broen binder øen sammen med fastlandet, og det er for mig et godt billede på, hvordan fællessang binder det enkelte menneske sammen med det almenmenneskelige. I fællessangen synger vi om de vilkår, vi hver især kender fra vores eget liv, og som samtidig er fælles for os alle.
Så syng da, Danmark, lad hjertet tale… med en titel hentet direkte fra titelbladet i den nyeste udgave af Højskolesangbogen, lånt fra Kaj Hoffmanns Den danske sang er en ung, blond pige var deres første fælles cd-udspil. Nu, godt seks år senere, følger nummer to. Den er blevet aktuel, efter at 3000 eksemplarer af den første er langet over disken. Dermed er den ved at være udsolgt.
”Vi diskuterede, om vi skulle få lavet et genoptryk af den gamle cd eller indspille en ny, og netop som vi gik og tænkte over det, fik jeg en opringning om en bestilling, og vedkommende ville så også gerne vide, hvornår vi indspillede en ny. Det afgjorde ligesom sagen”, fortæller Anette Kjær, der efter en pludselig indskydelse fik idéen til den første cd på en strandtur i Fjaltring og ringede direkte fra stranden til Erling Lindgren om idéen.
Ham kendte hun fra et tidligere samarbejde, hvor han havde sat melodi til nogle sonetter, hun havde sunget, og hun kendte ham også for hans melodi til Grundtvigs Er lyset for de lærde blot, som siden har givet denne gamle højskolesang noget af en renæssance i højskole- og kirkelige kredse.
Erling Lindgren har 12 af sine melodier med i den nyeste, 18. udgave af Højskolesangbogen og er dermed den nulevende komponist, der her er bedst repræsenteret. Til sammenligning kan nævnes, at nationalkomponisten Carl Nielsen har 36 melodier med. Erling Lindgren er også organist ved Lemvig Kirke og har undervist på Aarhus Universitet og Vestervig Kirkemusikskole foruden på højskole og gymnasium.
Anette Kjær er klassisk uddannet sanger med engagementer på blandt andet Den Jyske Opera og Aarhus Sommeropera. Hun er desuden forfatter til artikler i Sanghåndbogen, hvor man kan læse om fællessangens historie og hente oplysninger om samtlige sange i Højskolesangbogen.
Deres første fælles cd satte fokus på nogle af de nye sange, der med den nye udgave i 2006 kom med i Højskolesangbogen. Opfølgeren fokuserer på udgavens nye og gamle sange. Som med den første er ambitionen at få flere til at synge med i fællessangen, der forbinder øen det enkelte menneske med fastlandet, vores fælles kultur og land. Og det gælder ikke mindst de unge, påpeger Erling Lindgren. ”Jeg ser det som et reelt problem, at mange unge ikke kender vore danske sange, fordi man i folkeskolen har skåret ned på musikundervisningen som følge af, at man her fokuserer på Pisa-undersøgelser og de mere konkrete fag på bekostning af de kreative”
I det hele taget oplever de to, at kendskabet til de danske sange er snævret ind, og det vil altså Så syng da, Danmark, lad hjertet tale… såvel den første som den anden gerne være med til at ændre på.
Anette Kjær og Erling Lindgren påpeger fællessangens sociale værdier. Her synger direktøren sammen med arbejdsmanden, på tværs af sociale skel.
Samtidig danner højskolesangene bro over tid og generationer, fra fortid til nutid, og det er her, vi kan synge de store ord, som vi måske ellers er for blufærdige til at bruge i hverdagssproget.
Sangene giver ord til vores følelser og tanker. Det gælder lige fra det almenmenneskelige til det, der løfter os helt op mod himlen.
På denne måde fungerer sangene som en slags psykiske overløbsventiler, mener Anette Kjær. Her får vi luft for vore glæder og sorger.
Desuden er sangene med til at sætte ord på hele Danmark, det stykke geografi, der er vores, tilføjer hun.
I højskolesangene møder vi flotte naturskildringer, beskrivelser af landskaber og årstidernes skiften, og så videre, og så videre. ”Når det begynder at sne, tænker jeg helt automatisk på linjerne der er ingenting i verden så stille som sne fra Helge Rodes sang. Andre, som Jeppe Aakjærs Nu er det længe siden om hans barndoms oplevelser med høsten og rugen, der køres ind giver os et billede af det gamle landbosamfund, mens andre igen har reference direkte til vores eget liv.
Højskolesangbogen er for mig helt unik, fordi den favner så bredt, og fordi kvaliteten er så høj. Den omfatter jo noget af det bedste, der er skrevet på dansk, og det både af gamle og nye forfattere.”
Anette Kjær understreger ordenes betydning. Derfor bør komponisterne tænke over, hvilke tekster de sætter i melodi, mener hun. ”Man kan jo desværre opleve, at en elendig tekst bliver udstyret med en fantastisk melodi, og hvorfor skal vi synge en elendig tekst, når der findes så mange gode? Komponisterne bør derfor være omhyggelige med de tekster, de udvælger. Bruger man en elendig tekst, bliver det ligesom en gave, der kan være pakket fint ind, men der er ingenting indeni.”
For melodien får måske alligevel det sidste ord, eftersom det her gælder sangen og ikke oplæsning af digte. Er melodien elendig, bliver en sang ikke sunget, ganske uanset teksten.
Erling Lindgren: ”Som komponist har man mange kilder at øse af, når man skal skrive en melodi til fællessang. Der er den gamle folkemusik, og i dag inspireres også mange af de nye rytmiske stilarter. For at en melodi vil blive oplevet som rigtig god, kræves, at den bruger et tonesprog, som målgruppen umiddelbart kan identificere sig med, altså et mix af det originale og genkendelige. I Højskolesangbogen er der eksempler på melodier skrevet i et tonesprog, der er alt andet end folkelig, og disse sange bliver så bare ikke sunget”
Med den 18. udgaveaf Højskolesangbogen blev der atter åbnet for det internationale. De engelsk-amerikanske sange, som røg ud i 17. udgave, kom med igen, nu ud fra den betragtning, at Højskolesangbogen ikke blot skal afspejle det danske samfund i al dets bredde og tidsmæssige dybde, men også globaliseringen. Så i den nye udgave blev der plads til såvel Bob Dylans The times they are a-changin som H.C. Andersens nationalromantiske I Danmark er jeg født.
Udvalget, der er kommet med på Erling Lindgren og Anette Kjærs nye cd, afspejler også mangfoldigheden. Her er sange af Grundtvig, Ingemann, Jakob Knudsen, Thøger Larsen og Aakjær, men også af nyere digtere som Grethe Risbjerg Thomsen, Halfdan Rasmussen og Jens Rosendal.