| Forside |

Anette Kjær har gennem en årrække haft en omfattende foredragsvirksomhed med flere hundrede foredrag og sangaftener over hele landet.

Højskolesangbogen og den danske sang har for Anette Kjær altid været en hjertesag, og det har ført til mange års studier og indsamling af den baggrundsviden, der i foredragene forener sig med hendes musikalske baggrund og store formidlingsglæde. Hun har skrevet en række artikler til "Sanghåndbogen", der udkom i 2006 sammen med den nye højskolesangbog og udgav i oktober 2007 cd'en "Så syng da, Danmark, lad hjertet tale..." sammen med komponist og organist Erling Lindgren. Hun er desuden gæstelærer på Rønshoved Højskole.

Anette Kjær er diplomuddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium med private sangstudier hos bl.a. Ileana Cotrubas. En bred musikdamatisk erfaring har hun hentet på Aarhus Sommeropera og ikke mindst på Den Jyske Opera, hvor hun har haft engagementer både som solist og som assistent i Den Jyske Operas Kor. Er desuden uddannet organist fra kirkemusikskolen i Vestervig.

Anette Kjær arbejder som freelance sanger og foredragsholder og er fastansat som organist ved to kirker i Himmerland. Sideløbende hermed læser hun idéhistorie på Aarhus Universitet.