| Tilbage | Forside |

Sangen og Landet

Et afvekslende arrangement med fællessang, fortælling, digte og eventyr.

I vore danske sange væves begivenheder, mennesker og landskaber sammen til et farverigt portræt af landet. Glimt af landets historie skinner frem gennem sangene, der i lyse såvel som mørke tider har knyttet mennesker sammen.

En perlerække af Højskolesangbogens sange giver afsættet til en vandring gennem tider og begivenheder.

Glæden ved at synge er i højsædet og sangene, de kendte og elskede og de nye og spændende, rammes ind af eftertænksomme og fornøjelige fortællinger om digtere, komponister og tiden, de var en del af.

Arrangementet krydres med Benny Andersen-digte, H.C. Andersen-eventyr, tilsat betragtninger over Højskolesangbogen og den danske sang.